fredag den 4. maj 2012

Her er lige et overblik over dem som også færdes i haven!

Syntes det må være på sin plads lige at præsentere hvem der også bruger min have. Det er jo trods alt ikke min have alene :-)




Min søn Sylvester.
Bruger mest haven
til at finde orme!




Min mand Bo.
Bruger ikke haven ret
meget, men er god til at
slå græs (og frugtbuske)
Derfor overvejer jeg lidt
at sætte minestrimler op
så han ikke pløjer mine
nye frugtbuske ned.




 Vores lille hankat Freddie
Han er tilflytter fra
København. Han er ikke
så aktiv. Men syntes
det er fantastisk at lunte
efter mig i haven.

Puha, der er jo nok at se til!

Jeg har haft møgtravlt med arbejde, møder og familieliv, så haven har desværre ikke haft den opmærksomhed som den fortjener! Min mand har slået græsset i dag, og jeg er blevet færdig med mine højbede. Selvfølgelig havde vi ikke taget nok jord med hjem fra genbrugsstationen, så nu er der et bed der mangler jord. Mit drivhus har jeg stået og malet mine pallerammer i, så græsset groede sig ret højt. Nu har jeg klippet græsset, og skal have lagt fliser på søndag.
Trappen ud til haven har fået en omgang træbeskyttelse, det samme fik jeg! Nøj hvor det sviner, og hvor er jeg dårlig til at styre en pensel :-)




vores blommetræ i
fuld flor!
Velkommen forår,
du er ventet :-)

 Vores trappe
før maling.


og efter

Så er urterne på
plads. Dild er
sået i det tomme
rum.



En Asparges i sit nye
hjem
Jeg er ikke ligefrem
stolt ved synet
men det bliver jeg
forhåbentlig på
søndag.

onsdag den 25. april 2012

Har i hørt det?


De lover godt vejr i weekenden. Op til 20 grader. Det betyder for mit vedkommende, at jeg kan blive færdig med mine højbede! I den forgange uge har jeg været i Hvidovre. Her har jeg købt pallerammeskillerum. Herved får jeg plads til 8 forskellige slags kydderurter i et bed. Jeg har købt, så jeg har til to højbede. I det første som i ser nedenfor, skal der plantes timian, rosmarien, salvie, kørvel, Karyurt, mynte, purløg og oregano. Hvad det andet skal huse, har jeg endnu ikke besluttet mig for. Ha en god dag :-)




















Karyurten har en stærk duft, som man overhovedet ikke er i tvivl om hvad er! Ud over duften, syntes jeg personligt selv at den er utrolig smuk. Den minder lidt om lavendel, men er mere spinkel i bladstrukturen.












Lidt flere nye beboer til højbedet.








torsdag den 19. april 2012

Den svære beslutning

Jeg syntes det er svært at nå i haven i disse dage. Der er meget at se til på arbejdet. Jeg har besluttet at lave en haveplan, således at jeg har en tjekliste at gå efter, så der kommer lidt system i mine planer! Ud over den have vi har her i huset, som er på 1000 kvadratmeter, har vi også en kolonihave på 500 kvadratmeter. Det er planen at kolonihaven skal sælges. Men inden det sker, er der jo også en  have at holde der! Jeg har taget den hårde beslutning, at droppe køkkenhaven i kolonihaven i år. Jeg skal ud og grave vores jordbærrababer op, og så må jeg se om jeg kan få plads til dem her i husets have.At skulle skille mig af med kolonihaven er ikke en let beslutning. Haven har bidraget med rigtig mange skønne stunder. Min søn tog sine første skridt der på græsplænen, venner kom spontant forbi og blev til langt ud på natten i de varme sommeraftner, vi frydede os over at kunne dyrke økologiske grøntsager. Æblerne blev til æblegrød, som vores lille søn satte stor pris på. Nu er beslutningen dog taget, og der er ingen vej tilbage. Jeg må se i øjnene at det her nok bliver den sidste sommer i kolonihaven. Tilgængeld har jeg jo fået et skønt hus, med en have som er nem at gå til her hvor vi nu bor. Desuden er jeg flyttet tættere på min far, som har en landsted hvor vi kan dyrke alle de ting som vi ikke har plads til her. I år kommer der løg, rødløg, kål, porre og kartofler op til ham. Jo vi er rigtig privilligerede !

søndag den 15. april 2012

Så sker der noget!

Der er gang i højbedeprojektet. I dag har vi fået samlet tre af de i alt ca 9 kasser. Vi fandt ud af, at der ca skal beregnes jord til 2,5 højbed, pr trailer jord. Så der skal køres nogle gange til genbrugsstationen for vi er færdige :-)

 Sådan så bedet ud da vi havde fjernet en kæmpe rhododendronbusk, samt et væld af høstannemoner. Der var mange rødder skal jeg hilse og sige!



 Så er kasserne klar til samling


 Sådan, enderlig! Jord er påfyldt, og de første afgrøder er sået

 Her er der sået lidt kål, og lagt rødløg



Salat og hvidløg. Pinden i baggrunden er en rose som stod op af muren. Nu må vi se om den overlever.




Jordbærene er blevet flyttet fra deres lille kasse. Nu har de lidt mere luft om rødderne, mon ikke de vil sætte pris på det? Jeg vil forsøge at gøde dem med noget hønsemøg en kollega var så venlig at give os.






Vi havde nogle lavendler som skulle kasseres, da rodnettet var fyldt med ukrudt. Jeg har derfor forsøgt at lave stiklinger. Aner ikke hvordan sådan noget foregår, men nu prøver jeg. Så må det briste eller bære :-)

torsdag den 12. april 2012

Så er det tid til at gøre havemøblerne i stand


Nu nærmer tiden sig hvor man kan ligge og slænge sig i haven, nyde aftensmaden udendørs og i det hele tiden udleve havelivet til fulde. Derfor er jeg gået i gang med at gøre nogle gamle havemøbler i stand. Jeg har stadig masser af maling tilbage, fra da jeg malede mine pallerammer, så det er jo bare om at udnytte det imens tid er.










Solvognen havde min nabo kaseret til storskrald. Jeg nåede at rede den i sidste øjeblik







Tja så er den jo næsten lige så fin som hvis den var ny. Skønt at kunne genbruge det andre ingen muligheder ser i mere. Det tog ca 30 at give den en omgang maling.

Lidt forskelligt


Mine tomater og mine chilipnater














Mine chiliplanter skal også snart have et nyt hjem









For to år siden lagde jeg en citronkerne i noget jord. Dette er hvad det er blevet til indtil nu. Det er ikke et projekt man skal kaste sig ud i, hvis man tror det er muligt at høste afgrøden samme år som den er sået :-) Jeg har lige forkælet den med noget middelhavsjord og citrusgødning, det lader til at den sætter pris på det.