torsdag den 19. april 2012

Den svære beslutning

Jeg syntes det er svært at nå i haven i disse dage. Der er meget at se til på arbejdet. Jeg har besluttet at lave en haveplan, således at jeg har en tjekliste at gå efter, så der kommer lidt system i mine planer! Ud over den have vi har her i huset, som er på 1000 kvadratmeter, har vi også en kolonihave på 500 kvadratmeter. Det er planen at kolonihaven skal sælges. Men inden det sker, er der jo også en  have at holde der! Jeg har taget den hårde beslutning, at droppe køkkenhaven i kolonihaven i år. Jeg skal ud og grave vores jordbærrababer op, og så må jeg se om jeg kan få plads til dem her i husets have.At skulle skille mig af med kolonihaven er ikke en let beslutning. Haven har bidraget med rigtig mange skønne stunder. Min søn tog sine første skridt der på græsplænen, venner kom spontant forbi og blev til langt ud på natten i de varme sommeraftner, vi frydede os over at kunne dyrke økologiske grøntsager. Æblerne blev til æblegrød, som vores lille søn satte stor pris på. Nu er beslutningen dog taget, og der er ingen vej tilbage. Jeg må se i øjnene at det her nok bliver den sidste sommer i kolonihaven. Tilgængeld har jeg jo fået et skønt hus, med en have som er nem at gå til her hvor vi nu bor. Desuden er jeg flyttet tættere på min far, som har en landsted hvor vi kan dyrke alle de ting som vi ikke har plads til her. I år kommer der løg, rødløg, kål, porre og kartofler op til ham. Jo vi er rigtig privilligerede !

4 kommentarer:

  1. Så det lyder som en god beslutning I har taget! Især når du har mulighed for at dyrke grøntsager hos din far. Det vil han sikkert også synes, er hyggeligt!
    Der kan jo sættes et nyt æbletræ i den nye have og inden længe kan I høste æbler der også!
    God fornøjelse - og ja at have en have er et stort privilegium!

    SvarSlet
  2. Ja, det lyder da som en rigtig beslutning. Selv har jeg jo stor have og har haft det snart tyve år, alligevel er der et lille savn efter en rigtig kolonihave, som jeg havde en gang. Men man kan nu altså ikke få alt eller overkomme alt. Så dejligt, at du kan dyrke lidt hos din far, det må også give nogen hyggelige stunder og et naturligt samvær.

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt forstå at det er en svær beslutning at tage, men det lyder som om den er rigtig. Det er en stor mundfuld at skulle passe 2 haver på én gang, især når man har små børn.
    Godt du kan dyrke noget hos din far, men 1000 m2 er jo altså ikke en lille have. Min er kun 755 m2.

    SvarSlet
  4. Ja jeg må se at få plantet nogle frugttræer hjemme ved huset :-) jeg er også sikker på at det er den rigtige beslutning. Men det er jo altid vemodigt at sige farvel til noget man holder af. Da jeg jo er vokset op i en stor landbrugshave, syntes jeg jo ikke at vores have er så stor. Det var jo ren luksus som barn at have egen skov og sø. Det er først noget jeg rigtig kan se er unikt nu hvor jeg i en årrække boede i byen på 50 kvadratmeter med minnialtan. Det er dejligt at have græs under fødderne igen!

    SvarSlet