Endelig! Min bog er ankommet. Jeg har lavet en aftale om, at jeg her på siden vil anmelde Camilla Plums nye havebog. Det er bestemt ikke en sur pligt for mig. Camilla Plum har tidligere været en stor hjælp for mig. Jeg har tyet til hendes "Ælle bælle frikadelle" når jeg skulle finde inspiration til at lave børnevenligt sund mad, hendes "Mormors mad" da jeg skulle holde tøsemiddag med veninderne og temaet var mormor. Jeg har søgt gode råd om mine geoginer i hendes blomsterbog, og suget til mig i hendes udsendelser på dr. I år har jeg jo sat ekstra fokus på den del af haven der kan spises. Ikke kun her hjemme i privaten, men også på mit arbejde. Derfor er bogen mere end velkommen i mit private havebogsbibliotek! Jeg har intil videre læst forordet, og er allerede blevet positivt overrasket. Ikke alene kommer Camilla plum, med en række grunde til hvorfor vi med have, bør dyrke det spiselige. Hun slår også et slag for hvorfor vi bør se på vores ukrudt med mindre kritiske øjne. Hvad er rigtigt for nogle, er det modsatte for andre, oggså når vi taler havenormer. Jeg er blevet ening med mig selv om, at jeg godt kan leve med skvaderkål lagst hegnet, mælkebøtter bag drivhuset og bellis i græsplænen. Det der gør min have til min have, er jo at den er præget af de værdier jeg gerne vil udvise som menneske. Måske skulle man overveje at lave et nyt ordsprog der lyder som følgene "vis mig din have, og jeg skal sige dig hvem du er"
Her er et billede af det lille drivhus/drivbænk, jeg sammen med en flok børn fik flækket sammen i vinters. Hver dag når bøenene kommer ind af lågen til vore fritidshjem, skal de lige over og se til deres planter. Det giver mening for børnene, at det muld vi laver i kompostbunken, af deres gamle æbleskrog og andet grøntaffald, bliver til det skønne muld, som deres grøntsager kan gro i. Børnene er gode til at huske at vande deres planter, og de viser dem stolt frem til deres forældre. Jeg har sørget for, at mange af de planter som er i drivhuset, er sået direkte fra frugten. Dvs. Vores tomatplanter, kommer fra et par overmodne tomater vi havde i vores køleskab. På den måde bliver det meget mere konkret, end hvis jeg havde fremvist en pose frø. Børnene ved allerede inden frøet kommer i jorden, hvordan det færdige resultat kommer til at se ud.Det er også med til at skabe en større interresse hos det enkelte barn.
Planterne trives. De eneste planter som ikke er sået fra frugt er, radisserne, jordbærne og så gulleroden (der er kun en)
I forig uge byggede jeg jo en høstkasse sammen med børnene. Nu er den blevet malet, og de er meget stolte af den :-)
